Tilbage til Alle begivenheder

Kulørte Collager &Co.

  • Kunst i Truntehuset 213 Klintevej Kerteminde, 5300 Denmark (kort)

Søndagssalg & Samtale

Her i juni udstiller jeg i Truntehuset med både Kulørt Collager og Co – og jeg håber I har lyst både til at se og til at lege med!

Der er både Collager, tegninger og tryk - så der er meget at gå på opdagelse i og farver som måske sætter tankerne i gang ..

Og søndag den 7/6 er der også salg og samtaler

Truntehuset

Truntehuset er en kunstnerkoloni i naturskønne omgivelser bestående af Anne Muff, Anders Hindborg og Karl Aage Madsen.

Det er Klintevej 213, 5300 Kerteminde.

Lige udenfor døren ligger Klinten med udsigt over Storebælt, og til den anden side ligger Lundsgaard Skovene. Gående, cyklende eller kørende, så vil du opleve kunst og natur i Truntehuset og dets omgivelser. 

Trunte

Trunte har mange betydninger: det kan være garn, en kær pige, en træstub eller en sær gammel person. På Krageøen af Astrid Lindgren bor foretagsomme Trunte med sin hund og Truntehuset er også lidt et Lindgren univers med stor opfindsomhed både i hus og have. Man får lyst til at lege med!

Leg med

Det er også det jeg håber med min udstilling, at det legende smitter .. Jeg har altid tegnet og tegner gerne lidt hver dag, for mig er det at lege – ligesom jeg også laver collager og går på opdagelse i farver og former, derfor vil der også i forbindelse med udstillingen være åbent værksted, hvor I er velkomne til at lege med ..

Mine billeder kommer ofte fra noget jeg har oplevet i naturen, det begynder måske med en tegning som så udvikler sig .. og nogle gange er motivet længe undervejs ..

Kulørt

Goethe skiver at kejseren var glad for orange og rød, hans embedsmænd måtte bære citrongult .. og ældre kan godt li` violet og mørkegrønt - unge er til rosenfarver og havgrønt

Der er sikkert også farver som gør noget for dig - skaber minder mm

Forrige
Forrige
6. juni

Tegneglæde

Næste
Næste
11. juni

Film og Franske Twist