Er høsten i hus ?
Sommeren er gået på hæld. Efteråret sætter ind, og det er (kalender)tid til at vinke farvel til sommerens magi og gøre status over sæsonens afgrøder og oplevelser inden de høstes og køres i laden.
På denne Kunst & Kaffe skal vi dvæle ved årets høst og tage afsked med sommeren og sandalerne.
– Hvad høster du i år?
– Hvad er særligt for dig at samle ind og køre på lager?
– Skal noget af høsten modnes og tages ud af laden igen til foråret?
Vi begynder kl 10. Indgangen til woodnwonder er ad den hvide dør tv. for Cykeltutten. Kom gerne i god tid 🙂
Efter morgenkaffe og velkomst sættes i gang med dagens tema. Tag gerne dine egne “yndlingsmaterialer” med. Undervejs får du kreative tips og tricks, hjælp til værktøj, maskiner og materialer. Der er ingen konkurrence eller klassisk (negativ) kritik på værkstedet. Udgangspunktet er: Det, du gør, gør du godt.
Vi holder fælles frokost- og kaffepause.
Alle er velkomne, så tilmeld dig gerne til Bente, 60607440
Det koster 125 kr (kaffe og materialer) som betales til Bente