Familietid er også tegnetid
Vi byder velkommen til tegneglæde på kafferisteriet, hvor vi i vinterferien tegner/maler i fællesskab.
Hele familien er velkomne til at være med og vi begynder med små opvarmningsøvelser. Man medbringer selv sit tegnegrej og papir, så I tegner og maler med det I er vant til at bruge. Vi har også lidt blyanter og papir med, hvis nogen har glemt.
Måske har du tegnet før, og gerne vil igen i gang .. eller er nybegynder og lyst til at komme i gang med at tegne.
Alle kan være med, der er små øvelser og vejledning undervejs.
Et mål kan være at vi kommer i form til Tegningens Dag, en national tegnedag. En national tegnedag sidst i april
Se mere om tegningens dag her : https://www.akademietsskoler.dk/tegningens-dag/
Kort fortalt - har jeg altid selv tegnet og ved, det er som al anden sport, man skal øve sig – og træne sine visuelle muskler. Til gengæld oplever man hurtigt at man bliver bedre og bedre .. og det at begynde dagen med en tegning gør godt.
Det er min måde at glemme tid og sted, og denne oplevelse vil jeg gerne dele med jer.
Hvis du har lyst at varme inden er her lidt opgaver:
Tegn din udsigt i en sammenhængende streg
Tegn din hånd med bind for øjnene .. eller noget andet, det at tegne uden at se, kan give sjove skitser .. og måske større lyst til at lege
Tegn din morgenmad - og kom 2-3 farver på
Tegn det første dyr du så idag ..
Prisen er 100,- som betales på dagen - og er incl en kop kaffe eller cacao.