Tilbage til Alle begivenheder
Audebo Pumpestation / Lammefjordens Besøgscenter - mere info følger
På rundvisningen får I fortalt hele historien om, hvordan pumpestationen blev opført i 1874-75. Fortællingen suppleres med foredrag og en film om det store projekt med at tørlægge en del af Lammefjorden og nogle af de historier og skæbner, der ligger bag.
I kommer også til at se de store pumper, der sørger for at holde den inddæmmede del af Lammefjorden tør. To af pumperne er fra 2004 og kan tilsammen pumpe ca. 14.000 kubikmeter vand i timen. En pumpe fra 1926 kan supplere med en kapacitet på ca. 6.000 kubikmeter.
I lokalerne vil mange effekter, fotos, avisudklip m.m. fra pumpestationens og Lammefjordens medrivende historie blive udstillet.