Kig op, septembers himmel er så blå ..

Kom og se min udstillingen og oplev Høstmarked

Mit håb med udstillingen er at vi leger lidt mere og måske bliver opmærksom på at nogle forbindelser er helt særlige og bare byder op til leg og glæde ..

Så kig op, og se på muligheder ..

Denne gang er det Septembes himmel er så blå

Alex Garff skrev sangen en søndag morgen på Ry Højskole. Digtet fanger meget nærværende farver, lyde og fraværet af travlhed og planer for dagen på en stille septemberdag. I den søndagsstille ro er der plads til en særlig opmærksomhed og refleksion, og netop det må være meningen med livet.

Komponisten Otto Mortensen har skrevet den smukke melodi.

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

3. Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

4. De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

5. At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

Glæde er .. at lege og være legende ..

Jeg ved ikke helt hvad forskellen er på at lege og tegne, for mig smelter det sammen – nemlig oplevelsen af at glemme tid og sted og bare forsvinde ind i mit rum.

Det er en hel særlig oplevelse som jeg gerne vil give videre .. det er ikke hver dag det lykkedes, men jo mere jeg øver mig jo nemmere bliver det …

Det nysgerrige og legende holder os i bevægelse og indeholder en særlig glæde, og ofte bruger jeg poesien til at holde bevægelsen i gang ..

Flyv lidt højere

En af anden favorit er Jonathan Livingston Havmåge, som jo handler om mod til at være sig selv og flyve lidt højere ..

Man må øve sig og se den virkelige måge, det gode i hver af dem og hjælpe dem med at se det i sig selv . Det er det, jeg mener med kærlighed. Det er sjovt, når man får taget ..

Udstillingen er en blanding af collager, maleri, tegninger, grafik, foto og keramik – ja, alt det vi leger med og som også kan inspirere andre til at lege med – til at finde mod til at fordybe sig, mod til at udfolde sin kreativitet