Netværk for mindre virksomheder og ildsjæle

Kortlægning og facilitering af netværk

Projektbeskrivelse

For ETKerteminde har jeg kortlagt mindre virksomheder og ildsjæle i Kerteminde Kommune og efterfølgende samlet dem i en Facebookgruppe, Netværk - ETKerteminde | Facebook.

Udgangspunktet var et mindre netværk af iværksættere som vi i fællesskab fik udbygget og samlet i en Facebookgruppe, kombineret med analoge møder, så vi også i fællesskab oplevede hinandens virksomheder.

Processen har taget et ½ år og undervejs har der været arbejdet med forskellige værktøjer, sådan at der udover netværket også skete en udvikling i de enkelte virksomheder. 

Værktøjer

  • Visionboard, med det formål at gøre ønsker og drømme tydeligere og efterfølgende kunne lave en gameplan, sådan der kom overblik og klarhed over udviklingen af virksomheden

  • Virksomhedsvandring, der har løbende været virksomhedsvandringer, sådan at jeg har gået med en eller flere virksomheder. Vi går typisk en time og aftaler inden vandringen et givet emne, som vi har fokus på. Det kan fx været bedste kundeoplevelse.

  • Den varme stol, en anden mulighed er at en given virksomhed er i den varme stol og giver netværket en udfordring, det kan være prissætning – blikfang eller lignende

  • Netværkshaven, undervejs er der løbende sket udvikling af netværk, sådan at det bliver tydeligt hvordan man kan bruge hinanden. Butiksfællesskaber i Langeskov og Kerteminde har givet god inspiration


“Hanne og netværk – to sider af samme mønt. Jeg har blandt andet oplevet Hanne genoplive og kickstarte fællesskabsfølelsen i netværket ET Kerteminde. Et hensygnende netværk blev i løbet af bare fem måneder et inspirerende og udviklende fællesskab, hvor indsigt i hinandens forretninger og velfaciliterede møder førte til konkrete samarbejder, arbejdsfællesskaber og et boost for deltagerne. Hanne kom med sin store erfaring og viden, nysgerrighed, kreativitet og oprigtige interesse i at se netværket blomstre og udvikle sig. Tilsat kreativitet, humor og modet til at udfordre – og altid med forretning og fremdrift for øje. Magien opstod: Fagligt, festligt og fremtidsorienteret.”

-- Githa Rasmussen, Karrierecoach, rådgiver, facilitator, kommunikatør --

  • STYRK TRIVSLEN FOR ALLE ALDERSGRUPPER

    Med ensomheden som værende den største fjende for trivslen, skal vi sikre fællesskaber, hvor der er plads til alle. Fællesskaber, hvor man bliver hørt, har indflydelse og er med til at løfte sig selv og andre.

  • STYRK DE LOKALE SAMFUND OG GØR DEM ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE

    Som fokus flyttes til de større byer, skal vi sikre, at vores mindre byer og lokalsamfund bliver ved med at være interessante, så vi etablere stærke lokalsamfund, som tiltrækker nye generationer.

  • STYRK PARTNERSKABERNE FOR EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING

    Som verden bliver mere kompleks, bliver behovet for samarbejder og partnerskaber større og større. Vi skal blive bedre til at lytte og inddrage hinandens viden, så vi får flere perspektiver og derved opnår bedre løsninger.

Legende Livsklog

Mit navn er Hanne Raunsmed

Mit engagement plejer at smitte – jeg betragter mig selv som legende livsklog og vil derfor også gerne hjælpe jeres ide på vej. Mit kendskab til Fyn er stort, da jeg i perioder har arbejdet med iværksættere.

Jeg er uddannet arkitekt i 1988 og har arbejdet med både formidling, ildsjæle og planlægning i forskellige sammenhænge.

Gennem jobs som kommunal planlægger i Faaborg-Midtfyn og Kerteminde Kommune, samt Fremtidsfabrikken i Svendborg, har min rolle også  været at lave netværk mellem de mange ildsjæle på Fyn.

Det er især processen og det at få fællesskabet til at fungere der optager mig og hvordan man kan folde kreativiteten ud i processen.

Det er vigtigt for mig at være ajour og løbende få nye værktøjer, jeg har en master i nordisk kulturarv og efteruddannelse som kunstterapeut – så jeg kan holde fast i det legende og samtidig have respekt for stedets sjæl.

LEG

Jeg leger lidt hver dag, det holder kreativiteten i gang. Min baggrund er arkitekt og kunstterapeut, så min leg er visuel. Jeg har altid tegnet, det giver mig en bedre indsigt. Tegneglæde gør godt, og jeg illustrerer gerne.

LIVSERFARING

Det at komme fra ide til produkt, er en lærerig proces. Jeg er optaget af vores fælles historie og har en master i nordisk kulturarv. Iværksætteri og netværk har også i mange år været en stor del af mit liv.